Det er på tide at give begrebet Straight Photography en renaissance. Ikke for at genoplive det i traditionel forstand som et krav om den umanipulerede gengivelse af verden; men for at bruge det på en tidssvarende måde, der lægger vægt på fotografiets interaktive muligheder. Set på den måde tilbyder fotografiet en enestående chance for at fremkalde en dynamisk relation til de forestillingsbilleder, hvormed vi ser, oplever og vurderer verden.

Hensigten med mit Straight Photography er at skabe billeder, der ikke bemægtiger sig betragteren, men tilbyder et mentalt frirum hvor bevidstheden kan ånde, vandre vidt omkring og undre sig i fred. Derfor vælger jeg en realistisk tilgang, men også en tilgang som tilbyder betragteren så bredt et tolkningsfelt som muligt.

Den straighte tilgang indebærer, at mine billeder hverken er spektakulære, suggestive eller sensationelle, men snarere nedtonede, minimalistiske og ukunstlede. Billederne antyder en spænding, en anden verden, et perspektiv, et tab, en bevægelse, en handling, en fortælling - noget smukt eller grimt. Men jeg søger at undgå en følelsesmæssig intensitet og det dybdeborende psykologiske studium. I stedet har billederne en antydning af et eller andet - nok til at vække betragterens opmærksomhed, men ikke nok til at styre den i en bestemt retning.

Billederne er skabt af kærlighed til et medie, der nærer forsøget på at gribe en verden, som hele tiden er os fremmed og som uafladeligt forsvinder. For mig tilbyder fotografiet en enestående chance for at komme i dialog med det, der er større end og fremmed for mig selv. Og jeg håber, at mit Straight Photography vil fremkalde den kontemplative ro og den længsel efter at være i verden som er forudsætningen for, at bevidstheden kan samle energi til at bryde op i det focus, som ellers styrer blikket - at de måske endda kan stimulere betragteren til at reflektere over sine eksistentielle relationer.